Log ind
Vi vil aldrig dele din e-mail med nogen anden.
Nulstille kodeord

Indtast din e-mail-adresse, så sender vi dig et link for at nulstille din adgangskode.

Tilbage til log ind
Ole Wegener

Ole Wegener

Biografi

Ole Wegener, der er søn af Erik Wegener og hustru Kirsten Bech, spillede først i studenterrevyer i København og debuterede i 1958 i en Knud Pheiffer revy på Apolloteatret i København. Han var elev på Århus Teaters skuespillerskole 1958-60. Han fik gode roller i elevtiden som Høvl i "En skærsommernatsdrøm", Scrooge som 20-årig i "Et juleeventyr", Erich Siedler i "Sommer i Tyrol" og Sebastian i "Helligtrekongersaften". Som ansat på teatret i 60-62 dublerede han Kasper i "Folk og røvere" og spillede Lllle Lord Fauntleroy i "Når engle elsker" og fik succes i rigtige elskerroller som Eibæk i "Eventyr på Fodrejsen", Hammer i "Nei" og Jim i musicalen "Rose Marie". I sommeren 61 var han på Riddersalen som Bobby i "Tchin tchin", og han fik en fin filmdebut med hovedrollen i "Een blandt mange". I 1962 og 63 var han Fortinbras i "Hamlet" på Alléscenen, Sagføreren i "Les Miserables" på Dansk Skolescene og Rudge i "Hvor går ilden hen?" på Fiolteatret, og han var på Det kgl Teater i 64 som Lucius i "Julius Cæsar". Han havde store tv-roller i 63 og 64 som Dureux i "De store drenge" og Marchbanks i "Candida". Han deltog i studierejser til London, Bukarest, Gøteborg og Stockholm. I 1966 vendte han tilbage til Aarhus Teater, hvor han har haft sin base sammen med ægtefællen skuespillerinden Karen Wegener, dog bortset fra seks sæsoner ved Aalborg Teater i 1970erne, hvor han havde roller i bl.a. "Laser og pjalter", "Tribadernes nat" og operetten "Pariserliv". I 1980 kom han tilbage til Århus Teater og havde roller fx. i "Samfundets støtter", "Dødsdansen", "En frygtelig lykke", "Gösta Berlings saga", "Gengangere" og "Og giv os skyggerne" samt i musicalerne "No, no Nanette" og "My Fair Lady". Han har bl.a. medvirket i film som "Een blandt mange" og fik en Bodil for bedste hovedrolle i filmen "Sekstet". Han blev den 20. maj 1962 gift med skuespillerinden Karen Wegener. Han er bror til skuespiller Klaus Wegener.

  • Kendt for: Acting
  • Fødselsdag: 1936-12-18
  • Fødested: København
  • Også kendt som: